Syv deltagere var med, da sognepræst Per Bohlbro fra Grønnevang Sogn og kirke- og kulturmedarbejder Sunyee Shin fra Nødebo-Gadevang Sogn afholdt et forløb i bibelsk sjælesorg. Nødebo-Gadevang sogn stillede lokale til rådighed for samtalegruppe-forløbet, og begge sogne bidrog med et mindre beløb til the/kaffe og forplejning.
Efterfølgende gjorde Per og Sunyee status sammen med deltagerne i samtalegruppen. Hvad havde fungeret? Hvad kunne justeres? Og hvad ville de selv gøre anderledes næste gang?

De små grupper skabte fortrolighed

En af Per og Sunyees vigtigste erfaringer var betydningen af de mindre grupper.

– Vi prioriterede de små grupper. Når der er åbenhed og tillid, sker der en fordybelse og fortrolighed, og deltagerne oplever sig hørt i deres specifikke historie, fortæller de.

Det genkendes i deltagernes feedback:

“Jeg opdagede blokering i mig selv og fik støtte til at se min situation på en ny måde. Det gav forløsning, styrke, håb og mere fredfyldthed.”

Alle skal have mulighed for at komme til orde

Undervejs opdagede Per og Sunyee også, at formen på fællessamtalerne havde betydning. Håndsoprækning gav mest plads til dem, der havde let ved at tage ordet. Derfor ændrede de formen.

– Vi valgte at lave runder, så hver deltager efter tur fik mulighed for at tale. Det gjorde, at alle kom til orde, og samtalerne blev bedre.

En deltager fremhæver netop deres evne til at lytte og justere:

“Per og Sunyee som facilitatorer har gjort det rigtigt godt. De var et godt makkerpar og fordelte taletid og opgaver godt mellem hinanden. De var også gode til at lytte til gruppens feedback og inkorporere ønsker.”

Giv samtalen tid

Evalueringen gjorde også Per og Sunyee opmærksomme på, at der i deres tilfælde ganske enkelt var for meget stof i forhold til tiden. Deltagerhåndbogens lektioner lagde op til længere samtaler, og selv når de sprang enkelte øvelser over, oplevede de, at tiden var knap.

Derfor overvejer de næste gang at fordele stoffet på ti samlinger i stedet for syv, og dele nogle af lektionerne op i to. To timer pr. gang oplevede de som passende – men der skal være tid nok til, at de vigtige samtaler kan udfolde sig.

For de to facilitatorer er evalueringen en bekræftelse af, at bibelsk sjælesorg først og fremmest handler om relationer.

– Vi oplevede, at der voksede en stor fortrolighed frem i gruppen. Når mennesker mærker, at de bliver mødt uden fordømmelse, får de mod til at dele det, der er svært. Det giver plads til håb.

Håbet er også det, flere deltagere tager med sig hjem.

“At jeg blev mødt, og at jeg kom hver gang. Og at der er håb forude. Det brød min ensomhed.”

En anden skriver:

“Ved at skabe bedre forståelse for mig selv kan jeg være mere givende over for andre. Jeg kan hvile mere i tillid og fred og give noget videre.”

For Per Bohlbro og Sunyee Shin blev evalueringen både en bekræftelse af det, der fungerede, og en hjælp til at udvikle næste forløb. Deres erfaring er enkel: Lyt til deltagerne, vær parat til at justere undervejs – og giv samtalen den tid, den kræver.

“Jeg vælger at tro”

Klagesalme skrevet af en deltager i samtalegruppen.

” Jeg ber dig, Gud !
Hvordan skal min bøn se ud?
Skal mine tårer trille,
til jeg i mit sind bliver stille
hvordan vil dit svar se ud?
jeg ber dig Gud

Jeg folder mine hænder
jeg beder til dig.
Mine tårer de triller
er du der for mig?
er jeg dig værdig
eller er jeg færdig?

Jeg tvivler – jeg tror,
jeg ved at du i mit hjerte bor.
Hvordan kan jeg vide
at du er ved min side?
at du virkelig elsker mig
at jeg er ren for dig.
Jeg vælger at tro
at du i mit hjerte vil bo”