Psykologer, præster, sundhedspersonale og andre fagprofessionelle møder mennesker, hvis lidelse ikke først og fremmest handler om frygt, men om skyld, skam og oplevelsen af at have mistet forbindelsen til det, de oplever som rigtigt og godt.
Det var baggrunden for, at Center for tro, tab og traumer inviterede sin ukrainske søsterorganisation, Інститут Зцілення Травм, til Danmark for at dele viden og erfaringer om moralsk skade. Gennem oplæg, faglige drøftelser og erfaringsudveksling undersøgte deltagerne, hvordan mennesker med moralsk skade bedst kan hjælpes.
Jeg har talt med Synne Garff, leder af Center for tro, tab og traumer, og bestyrelsesformand Rasmus Nøjgaard om, hvorfor moralsk skade er blevet et centralt tema, og hvorfor der er brug for flere veje til heling.
Moralsk skade er et forholdsvist nyt begreb. Hvorfor er det blevet så vigtigt?
”I mange år har traumeforskningen med rette haft fokus på PTSD og frygtbaserede traumer. Men vi ved i dag, at der findes en anden form for lidelse, som ikke først og fremmest handler om frygt. Den handler om skyld, skam, svigt og tab af mening.
Moralsk skade opstår, når mennesker handler imod deres dybeste værdier, eller når de oplever at blive svigtet af mennesker eller institutioner, de havde tillid til. Det kan sætte meget dybe spor og føre til selvmord”, forklarer Synne Garff.
Du har sagt, at “samvittigheden er det vidne, du ikke kan snyde”. Hvad mener du med det?
”Man kan komme med mange forklaringer over for andre mennesker. Ja, man kan sågar bedrage sig selv. Men samvittigheden bliver ved med at stille spørgsmål. Har jeg handlet rigtigt? Kunne jeg have gjort noget andet? Var jeg selv skyld i, at jeg blev forrådt?
Moralsk skade kalder på en multifacetteret tilgang, hvor både psykologien og teologien kan bidrage. Det moralske trauma handler om identitet, svigt, ansvar, skyld og tilgivelse. Der er eksistentielle og måske religiøse spørgsmål, som mennesker kan leve med længe efter, at den akutte krise er overstået”, siger hun.
Hvorfor er arbejdet med moralsk skade blevet en del af CTTT’s opgave?
”CTTT blev etableret ud fra en erkendelse af, at traumer og tab også kan resultere i en dyb religiøs krise og en ødelæggelse af ens moralske fundament. Når livet bryder sammen, bliver man ikke kun ramt psykisk. Man kan også rammes i sin forståelse af sig selv, af andre mennesker, af verden og ens gudsforhold.
Derfor giver det mening, at centeret arbejder med moralsk skade. Her møder vi mennesker, som ikke kun har brug for behandling, men også for at genfinde håb og tillid,” fortæller Rasmus Nøjgaard, bestyrelsesformand og sognepræst.
I har netop gennemført et uddannelsesforløb med deltagere fra Ukraine. Hvad har det samarbejde lært jer?
”Jeg har rejst mange steder i verden gennem årene, og noget af det, der bliver ved med at gøre indtryk på mig, er, hvor ens mennesker er, når de rammes af traumer. De eksistentielle spørgsmål er de samme, uanset om man lever i Danmark, Afrika eller Ukraine. Vi anfægtes også i vores gudsforhold og stiller religiøse spørgsmål. Samtidig lærer vi meget af vores ukrainske kolleger. De arbejder under nogle uhyrlige og belastende forhold. Hvordan gør man det? Den erfaring har stor værdi, også for os”, siger Synne Garff.
”Derfor ser vi heller ikke samarbejdet som ensidig hjælp. Vi deler forskning og metoder, men vi lærer også af de erfaringer, som vores ukrainske kolleger bringer med sig. Det er sådan ny viden udvikles”, siger Rasmus Nøjgaard.
Hvad håber I, at arbejdet med moralsk skade kan føre til?
”Jeg håber først og fremmest, at flere mennesker får et sprog for det, de oplever. Psyko-edukation er første skridt i helingsprocessen. Bibelsk sjælesorg er en metode, som kan være med til at genskabe forbindelsen til ens værdier, til andre mennesker og til Gud. Det har millioner af ukrainere brug for, fordi krig overskrider dine moralske og etiske grænser”, forklarer Synne Garff.
“Vi ved allerede meget mere, end vi gjorde for få år siden. Hos CTTT samler vi viden om moralsk skade både forskningsmæssigt og fra praksis med samtalegrupper. Derfor er samarbejdet mellem forskere, psykologer, præster og andre faggrupper så vigtigt. Hvis vi skal hjælpe mennesker, hvis samvittighed og værdier er blevet ramt, kræver det både faglig viden og et bredere blik på, hvad det vil sige at hele et menneske, siger Rasmus Nøjgaard”.
