Kurser og workshops om traumer, moralsk stress og moralsk skade
Viden og redskaber til at forstå, forebygge og håndtere sorg, tab traumer, moralsk stress og moralsk skade
CTTT tilbyder kurser, workshops og oplæg til arbejdspladser, sundhedsvæsenet, uddannelsesinstitutioner, kirker og organisationer. Vi tilrettelægger undervisningen i dialog med jer og tager udgangspunkt i jeres faglige kontekst og behov.
Moralsk skade er et særligt fokusområde i vores arbejde. Vi tilbyder undervisning i moralsk stress, moralske belastninger og moralsk skade – herunder hvordan arbejdspladser kan genkende belastninger tidligt og arbejde forebyggende. I vores arbejde med traumehjælp anvender vi desuden metoden bibelsk sjælesorg.
Det har været en kæmpe hjælp at få den danske træning, at blive klædt på med den nyeste data og den globale forskning. Det tager vi med os hjem i vores indsats med at hele traumer og genopbygge Ukraine.
Victoria Raychinets
leder af Trauma Healing Institute i Ukraine
En helhedsorienteret tilgang
CTTT arbejder i krydsfeltet mellem psykologisk viden og moralske, eksistentielle og åndelige perspektiver.
Betydningen af tro og spiritualitet er forskellig fra menneske til menneske. I undervisningen tager vi udgangspunkt i målgruppen og den konkrete sammenhæng. I kirkelige sammenhænge kan bibelske og teologiske perspektiver stå centralt, mens undervisning i andre faglige sammenhænge kan have hovedvægt på traumer, moralsk stress, moralsk skade og eksistentielle problemstillinger – herunder hvordan moralske belastninger kan genkendes og forebygges.
Om CTTT
International erfaring – lokal forankring
CTTT arbejder med den internationalt udbredte metode bibelsk sjælesorg. Metoden findes på mere end 200 sprog og anvendes i en lang række lande.
Vi følger udviklingen i den internationale forskning i blandt andet traumer, moralsk stress og moralsk skade og omsætter viden til undervisning, samtale og refleksion.
Vi har blandt andet erfaring med undervisning og samarbejde inden for kirken, uddannelse, sundhedsvæsen, Forsvaret og NGO’er.
Undervisning tilpasset jeres behov
Fra oplæg til workshop og temadag
Et oplæg på en konference kræver noget andet end en workshop for en mindre faggruppe. Derfor tilrettelægger vi indhold, niveau og arbejdsform i dialog med jer.
Det kan for eksempel være et oplæg om moralsk stress og moralsk skade, en workshop om moralske belastninger i arbejdslivet eller en temadag med fokus på forebyggelse, refleksion og fælles fagligt sprog.
Kontakt os, hvis I overvejer et oplæg, en workshop eller en temadag. Vi tager gerne en indledende samtale om jeres behov og mulighederne for et samarbejde.
Temaer, vi underviser i
Moralsk stress, moralske belastninger og moralsk skade
Hvad sker der, når mennesker oplever, at de ikke kan handle i overensstemmelse med deres faglighed, værdier eller samvittighed? Vi sætter fokus på, hvordan moralske belastninger kan genkendes, forstås og forebygges – og på, hvad der kan ske, når belastningen bliver alvorlig eller langvarig.
Sorg, tab og traumer
Viden om menneskers reaktioner på alvorlige tab og traumatiske hændelser – og om, hvad der kan støtte mennesker i svære livssituationer.
Bibelsk sjælesorg
En internationalt anvendt metode, der forener viden om sorg og traumer med bibelske tekster, samtale, refleksion og deltagende læring.
Moralsk skade er et alvorligt og fortsat utilstrækkeligt erkendt samfundsproblem.
Anne Marie Worning
cand. med., tidligere kabinetchef, WHO, Genève, advisor hos CTTT
Hvem er kurserne relevante for?
Vi underviser fagpersoner og organisationer, der arbejder med mennesker, ansvar, kriser og svære beslutninger. Det kan blandt andet være medarbejdere, ledere, HR og arbejdsmiljøorganisationer i sundhedsvæsenet, uddannelsesinstitutioner, kirker, Forsvaret, NGO’er, forsikringsbranchen og andre arbejdspladser.
Undervisningen tilpasses deltagernes faglige baggrund og organisationens behov og kan have fokus på både viden, forebyggelse og fælles refleksion. På dansk eller engelsk.