Fra fredag eftermiddag til mandag frokost var 12 deltagere samlet på Løgumkloster Refugium under overskriften “Omsorg for sjælen”. Deltagerne kom fra forskellige steder i landet, alle var over 60 år, og de fleste bar på tabet af en ægtefælle.

Forløbet blev ledet af Helle Skaarup, tidligere forstander på Løgumkloster Refugium, og sognepræst Lill Arendt Hemmingsen. Begge er uddannet som facilitatorer i bibelsk sjælesorg i 2025. Normalt gennemføres Deltagerhåndbogens syv lektioner over syv uger med to en halv times ugentlig samling. Her var hele forløbet i stedet samlet på fire intensive internatdage.

Refugiet blev en del af forløbet

Dagene rummede undervisning, øvelser og samtaler, men også morgensang, aftensang, gudstjeneste og kunstoplevelser. Nogle samlinger fandt sted i den stemningsfulde Kapitelsal, mens måltiderne gav plads til både fællesskab og uformelle samtaler.

“Løgumkloster Refugium er en særlig ramme om sådanne dage. Vi sad omkring bordet med plads til både at spise og dele liv,” fortæller Helle.

Også deltagerne fremhævede stedet. I evalueringen af forløbet blev der blandt andet peget på den åbne og tillidsfulde stemning og på de “fantastiske rammer for kurset”.

Hvad blev deltagerne særligt optaget af?

Flere deltagere fremhævede lektionen om tilgivelse, forsoning og nåde. For Helle er det netop her, trådene i forløbet samles, og en mulig vej videre begynder at vise sig.

“Man kan i sorgen føle sig fastlåst i vrede og fortvivlelse. I gruppen anede jeg, hvor forløsende det kan være at finde ind i tilgivelse og forsoning – med andre og med sig selv – og lade nåden komme til os,” siger hun.

En deltager skrev efterfølgende, at oplægget om tilgivelse, forsoning og nåde “berørte noget dybt” og gav værdifulde refleksioner at tage med videre. En øvelse i Kapitelsalen gav samme deltager en overraskende indsigt i nogle mønstre, der havde sat sig spor på tværs af livet. Opholdet havde været så værdifuldt, at deltageren allerede har anbefalet kurset til andre.

En anden fremhævede de fælles samtaler om tilgivelse og glæden ved den gensidige udveksling i gruppen. Deltageren beskrev desuden Helle og Lill som et godt team: “De er velforberedte og har viden og erfaring om temaet.”

En tredje deltager satte pris på, at gruppen kom grundigt og nuanceret ind i temaerne. Særligt tilgivelse og forsoning stod tydeligere efter forløbet, men også samtalerne med de øvrige deltagere og fællesskabet omkring måltiderne blev fremhævet: “Godt med mennesker at spejle sig i.” Tilbagemeldingen sluttede med en tak for facilitatorernes indsats og varme.

Læring til næste forløb

Seks af de syv deltagere, der besvarede Refugiets standardevaluering, oplevede, at indholdet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. Facilitatorerne blev blandt andet beskrevet som “meget kompetente og empatiske kursusledere”.

En enkelt deltager blandt de 12 havde nogle indvendinger mod faciliteringsformen. Sammen med en anden deltagers mere nuancerede forslag peger kritikken især på værdien af tydelig forventningsafstemning før tilmelding og en klar rammesætning fra begyndelsen. I et intensivt og sårbart forløb skal deltagerne vide, hvad der skal ske, og hvilke muligheder de har for at passe på sig selv undervejs.

“Måske vil vi fremover skære lidt fra her og der og give mere plads til, at deltagerne fortæller deres historie til hinanden,” siger Helle. “Det skal være situationsbestemt, for nogle kan opleve det som intimiderende at fortælle til mennesker, de ikke kender, mens andre har et stort behov for det.”

Erfaringerne understreger, at et internat ikke blot er det almindelige forløb i komprimeret form. Intensiteten kan åbne for vedvarende fokus og fordybelse og kalder samtidig på forventningsafstemning, pauser, tryghed og fleksibilitet.

Begge former kan noget

Lill har erfaring med både internatformen og et længere forløb med møder hver anden uge. Hun oplever, at det udstrakte forløb giver deltagerne tid mellem samlingerne, men at gruppen også hver gang skal finde fortroligheden igen. På internatet kendte deltagerne ikke hinanden på forhånd og kom fra hele landet.

“Det intensive forløb kan være voldsomt for nogle, men det kan også frisætte og forløse undervejs. Der ligger en styrke i at blive i det, der smerter, uden at blive distraheret af andet. Smerten løsner sig, og der bliver plads til nåden,” siger Lill.

For Helle og Lill blev makkerskabet en af de store glæder ved forløbet. De kendte ikke hinanden, før de mødtes på CTTT’s facilitatoruddannelse, men opdagede hurtigt, at deres forskellige erfaringer og måder at være facilitator på supplerer hinanden godt. Lill beskriver samarbejdet som fantastisk, og Helle deler begejstringen.

“Vi har været utrolig glade for samarbejdet. Det er et lykketræf, at vi mødte hinanden,” siger Helle.

De to intensive internatforløb har givet både opmuntring og konkrete læringspunkter. For andre facilitatorer åbner erfaringen en mulighed: Bibelsk sjælesorg kan tilrettelægges i forskellige formater, når formen vælges med blik for deltagerne, tydelige rammer og den tid, de sårbare samtaler kræver.

………………………………………………….


Skal du facilitere en samtalegruppe?
Som facilitator kan du linke til denne side, så der er forventningsafstemning med deltageren, inden samtalegruppen begynder.
LÆS HER