Teologi for voksne et kursusforløb, der løber over tre år med otte lørdage om året. Mennesker mødes og bliver klogere på teologi og de største spørgsmål i tilværelsen. Forleden formede vi en samtalegruppe for 70 nysgerrige og opvakte voksne – det er vist en af de største grupper hidtil. Deltagerne var placeret rundt om 10 borde. Vi talte blandt andet om, hvad man kan sørge over.
Det er jo ikke kun de mennesker, vi mister, som vi sørger over. Livet byder desværre på mange andre sorger. Man kan blive skilt, miste sin førlighed, venskaber, troen på Gud, miste tillid til andre og sig selv. Ja, man kan også miste et kæledyr – og det kan faktisk være ret forfærdeligt. Det er aldrig til at vide, hvor dybt sorgen stikker hos andre. Derfor er det vigtigt at have blik for sorgens bredde og nuancer.
Tak til provst Marianne Telling for invitationen til nogle meningsfulde timer i godt selskab.



