Røde Kors kender til tro og traumer

Røde Kors er en af de førende organisationer i verden på det psyko-sociale område og Delegatforeningen, som er under Dansk Røde Kors paraply, inviterer løbende medarbejdere til foredrag, så de kan reflektere og være klædt på til de mange udfordringer, de møder i katastrofeområder. Det var baggrunden for, at jeg en aften i februarmørket mødte en gruppe delegater hos Dansk Røde Kors på Blegdamsvej. Med udgangspunkt i bogen Den indre krig. Om moralsk skade i arbejdslivet, fortalte jeg, hvordan man kan risikere at blive ramt af moralsk skade som udsendt, og hvordan samtalegrupper om tro, tab og traumer kan hjælpe både ansatte og andre traumatiserede globalt.

En af de nyeste definitioner på moralsk skade kommer fra direktør Tyler VanderWeele fra Harvard School of Public Health:

Vedvarende lidelse, der opstår som følge af en personlig oplevelse, der forstyrrer eller truer:

1. ens følelse af egen, andres eller institutioners godhed eller af, hvad man opfatter som højere magter, eller
2. ens overbevisning eller fornemmelse af rigtigt og forkert eller godt og ondt.

Jeg præsenterede også en række cases fra NGO-verdenen, som havde genereret moralsk skade. Eksemplerne vakte genklang. Tilhørerne havde oplevet ikke at kunne hjælpe alle, de kendte til følelsen af svigt og afmagt, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at man får moralsk skade. Det moralske traume kan give alvorlige religiøse anfægtelser og kredse om tilgivelsesproblematikker. Udvekslingen med delegaterne afspejlede, at nogle ikke selv havde et gudsforhold, men at der generelt var forståelse for, at troen kan have afgørende betydning for nogle traumatiserede mennesker.

De åndelige behov

Jeg fortsatte udvekslingen på tomandshånd med formanden, Rikke Gormsen, der er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og master i folkesundhed. Hun har været udstationeret af en række nødhjælpsorganisationer i bl.a. Afrika, Mellemøsten og Sri Lanka og har stor erfaring med psyko-socialt arbejde.

”Det var spændende at få moralsk skade ind i en religiøs kontekst. Religion og tro har været et tabu i Danmark. Tro har været noget man gik og puslede med for sig selv. Man delte ikke med nogen, hvis man gik i kirke. Det er vigtigt at få den religiøse dimension ind i vores verdensbillede, fordi det betyder meget for mange og kan give noget for nogle.”

Røde Kors er en sekulær organisation, men samarbejder med religiøse samfund lokalt. Det anerkendes, at trossamfundene er vigtige, fordi de er til stede på den lange bane, både før, under og efter katastrofen. Rikke Gormsen har oplevet mere end de fleste som udsendt. Hun opfatter ikke sig selv som specielt kristen, men har erfaret, hvordan troen kan trøste katastrofeofrene.

”Røde Kors dækker ikke de religiøse behov, men vi kan se, at det kan være et stort behov. Jeg har altid arbejdet ud fra Røde Kors principper om bl.a. upartiskhed og neutralitet, der har været grundloven for mig. Det har hjulpet mig til at navigere. Lokalt har jeg altid lyttet til samarbejdspartnere, der kunne fortælle, hvordan vi kunne hjælpe bedst muligt. Jeg har samarbejdet med både muslimer, kristne, hinduer og buddhister.”

Sultkatastrofe i Etiopien

Fra 1983-1985 blev Etiopien ramt af hungersnød. Over syv millioner mennesker blev berørt af katastrofen, der resulterede i flygtningestrømme og forældreløse børn. Rikke Gormsen rejste ud på sin første mission for Folkekirkens Nødhjælp og arbejdede i et feeding-center for børn.

”Vi havde kun mad til de udsultede børn. Vi blev nødt til at bygge et hegn og ansætte folk, der holdt menneskemængden væk med en pisk. Det var forfærdeligt og virkelig grelt.”

Det lykkedes efter mange uger at få mad til alle familier. Under de rædselsvækkende forhold, der satte retfærdighedssansen og afmagtsfølelsen på en prøve, var de protestantiske kirker vigtige samarbejdspartnere.

Jordskælv i Iran

I december 2003 blev byen Bam i Iran ramt af et ødelæggende jordskælv med tusindvis af døde. Rikke Gormsen arbejdede tæt sammen med Røde Halvmåne.

”Iransk Røde Halvmåne lavede en psycho-religious approach som vi støttede op om. Man kan godt inddrage tro i de psyko-sociale indsatser. Byen Bam var totalt ødelagt. De lokale satte højtalere op i lygtepælene i hele byen, og så blev der ellers reciteret stor poesi fra en kendt lyriker og Suraer fra Koranen. Det virkede beroligende. Imamens prædiken blev også sendt ud på højtalerne. Nogle fandt fred i at tro, at det var Guds vilje det, der var sket. Nogle var voldsomt traumatiserede. Fem kvinder blev sendt på pilgrimsrejse, i håbet om at de ville få det bedre.”

I Libanon var Rikke Gormsen på et tidspunkt udsendt med Folkekirkens Nødhjælp, der samarbejdede med lokale kirker, hvor troen også var til trøst.

Kreativ åre og fællesskab

Men hvordan har Rikke Gormsen selv klaret de mange potentielt moralsk skadelige hændelser uden at blive psykisk skadet?

”Jeg havde det overordnet godt, da jeg kom hjem fra Etiopien. De første par måneder havde været lidt skizofrent. Det ene øjeblik kunne jeg handle logisk, det næste øjeblik kunne jeg se horden af mennesker, der ville ind i lejren. Jeg tog en del fotos, når jeg syntes, det var vanvittigt. Det hjalp mig, fordi jeg kunne distancere mig med at se det hele gennem kameraet.”

Rikke Gormsen er robust og har fundet sine coping-metoder. Hun har fx altid skrevet dagbog, og i det hele taget skrevet rigtigt meget. I gamle dage lange rejsebreve. Hendes familie og venner var på den måde opdateret på hendes oplevelser. På nogle udsendelser arbejdede Rikke Gormsen 12 timer i døgnet, i mange måneder.

”Jeg var selvfølgelig træt, når jeg kom hjem, men jeg har været god til at holde fri. Mine kolleger er blevet mine venner. I Danmark og udlandet. Vi mødes og snakker om, hvad vi har oplevet. Delegatforeningens formål er netop at snakke sammen om sine oplevelser. Min familie gider høre på mig i en halv time, vennerne i 10 minutter, de andre kan man dele oplevelserne med igen og igen. Så sent som i går fortalte en mig, hvordan en bande havde truet hende og familien i Liberia. Grunden til jeg kom videre er, at jeg snakkede om det.”

Dårlig ledelse

Nogle af de oplevelser, der har været slidsomme for Rikke Gormsen, er dårlig ledelse under udsendelse. At være vidne til uetisk opførsel eller manglende omtanke, der satte hendes og kollegers liv på spil, resulterede i harme, forvirring, vrede og moralsk stress. Det kunne have ført til moralsk skade. Men det gjorde oplevelserne heldigvis ikke. Også fordi Røde Kors klæder sine medarbejdere godt på med psykosociale kurser, tilbud om psykologbistand, og det vurderes, om folk er klar til at blive udsendt.

”Der var dog noget, jeg gerne ville have vidst. Du fortalte om de tre måder, der kan udløse moralsk skade. Det var meget interessant. Det ville have skabt mere klarhed i de kaotiske situationer. Jeg tror meget på, at klarhed hjælper.”

Lad mig derfor runde af med, at moralsk skade kan opstå på følgende tre måder:

1. Moralsk skade knyttet til eget SELV. Egen gerning.
   Jeg overskred vigtige moralske regler.
2. Moralsk skade knyttet til ANDRE
   Jeg blev vidne til noget, jeg enten ikke ville eller kunne forhindre.
3. Moralsk skade knyttet til FORRÆDERI
   Jeg er blevet forrådt af nogen (typisk en leder eller en autoritet)