Samtalegrupper

I 2024 har 22.209 mennesker deltaget i samtalegrupper, herunder 1.803 børn og teenagere. Da Trauma Healing Institute prioriterer omsorg for unge mennesker højt verden over, vil samtalegrupper blive tilbudt mange flere unge i de kommende år. I Danmark afprøver CTTT dele af materialet for konfirmander.

73 lande havde aktiviteter – herunder i Grækenland, Samoa og Slovakiet  – for allerførste gang.*

Healing group participants 2024

Facilitatorer af samtalegrupper

Organisationer og bibelselskaber over hele verden uddanner facilitatorer, der kan afholde samtalegrupper. I 2024 blev 5.194 personer uddannet og er klar til at lede samtalegrupper på egen hånd.

I Danmark har uddannelsen løftet sig efter etableringen af CTTT. Der er dokumenteret uddannelse i perioden 2023-2024, som følger:

  • 68 kursister har gennemført modul 1
  • 6 kursister har gennemført modul 2
  • 149+ har deltaget i en øvesamtalegruppe eller samtalegruppe

Med de 20 deltagere på Færøerne i januar 2025 har i alt 88 kursister nu gennemført modul 1 hos CTTT.

Præster og sundhedspersonale undervises i modul 1 på Færøerne
Præster og sundhedspersonale undervises i bibelsk sjælesorg. Thorshavn, januar 2025

* Kilde: Trauma Healing Institute og Center for tro, tab og traumer