Når nogle hører ordet ’traume’, kommer de måske til at tænke på forfærdelige hændelser som krig, vold, misbrug og ulykker.

Når man hører ordet traume, tænker man nemt på årsagen. Men traumet er faktisk effekten af hændelsen.

Traume betyder et sår i hjertet og sindet, som forårsager dyb lidelse.

Man kan føle sig overvældet og isoleret. Og det kan tage lang tid at komme sig. Traumet går ud over alt, relationer, kroppen, vores tanker og tro. Traumet kan sende chokbølger igennem hele familien og samfundet.

Alle mennesker kan blive traumatiseret. Nogle er robuste, andre er skrøbelige. Mange kommer sig igen efter voldsomme oplevelser. Men det kan tage tid. Nogle ændrer sig ikke så meget. Mens andre forandres og ændrer værdier og livsførelse.

(Kilde: Trauma Healing Institute og CTTT)

Hvordan heler et traume?

  • Når der sker noget voldsomt i ens liv, kan det resultere i dyb lidelse, som kaldes et traume. En chokerende oplevelse er overvældende og forhindrer os i at begribe, hvad der skete. Derfor vil vi prøve at løbe væk fra oplevelsen, eller gemme den væk, eller lade som om, vi har det godt.
  • Traumet får os til at føle os alene og får os til at tro, at ingen kan sætte sig ind i, hvad vi føler. Man forestiller sig, at ingen nogensinde vil kunne hjælpe en.
  • Det hjælper at dele oplevelsen med andre. Men ligesom et fysisk sår tager det lang tid for et traume at hele. Det er som en rejse, og – for at formulere det lidt enkelt -, så vil der altid blive et ar tilbage, som vil minde en om hændelsen og traumet.

(Kilde: Trauma Healing Institute og CTTT)