Hvordan har det været at inddrage bibelsk sjælesorg i sorggruppe-forløbet?
Det der har været interessant ved at inddrage det i en sorggruppe som har været igennem det første forløb, har været at de har været grebet ikke kun af eksistentielle tanker men også af religiøse. Der har været en enorm nysgerrighed på, hvad Bibelen siger. Samtidig med at deres egne holdninger og forestillinger om, hvad kristendommen måtte betyde og indeholde, ofte holdninger som udløser en spændende debat i forhold til materialet. Jeg oplever, at de tør dele mere af sig selv og deres erfaringer, fordi de kender hinanden i forvejen og har blottet sig i sorggruppen og derfor også bedre tør våge sig ind i troens felt, et område, som de meget ofte ikke har levet i berøring med.
Det gør også, at samtalen er gledet let, og de har alle bidraget til den. Hvad mere er, at sorggruppens struktur har lært dem at give hinanden plads og taletiden, således at de ikke møder hinanden med dom eller råd.
Hvad krævede det af dig rent praktisk at organisere samtalegruppen?
Egentligt ikke ret meget, fordi gruppen var aktiveret, har de taget ansvar for de mere praktiske sider af forløbet som kaffe og kage. De har også hjulpet med borddækningen og oprydningen fordi det har været et fælles projekt
Menighedsrådet har desuden været meget opbakkende omkring initiativet, og der er ikke blevet stillet spørgsmål til, om man skulle bruge penge på materialerne. Desuden har min provst også opfattet dette som en del af mit alm. præstearbejde
Hvad tager du med af læring og erfaring fra samtaleforløbet til uddannelsens kommende modul 2?
Jeg tror, den største erfaring, jeg har taget med mig fra arbejdet, har været 1) oplevelsen af deltagernes nysgerrighed på og åbenhed for det kristne indhold, som man ellers ikke har kunne opleve i mange år og 2) hvor meget man roligt kan læne sig tilbage i materialet og bare følge manualen. Det fungerer og lader man materialet arbejde selv, ja så virker det også.


