Gennem årene har jeg været så heldig at uddanne tusindvis af facilitatorer i traumehjælp over hele verden. Hvis du er facilitator, er du kaldet og dedikeret til dette arbejde. Men hvad med din smerte?

Hvorfor er det svært at tage vare på sig selv?

De mest medfølende mennesker har ofte svært ved at reagere med medfølelse over for deres egen smerte. Ligesom andre uddannede hjælpere, herunder psykologer, føler mange facilitatorer, at de ikke kan hjælpe andre, medmindre de selv er helt rolige og glade. Som mennesker er vi dog ofte langt fra rolige og glade.

Når vores liv er udfordrende, kan det være følelsesmæssigt belastende at lede samtalegrupper. At opmuntre deltagerne til at dele deres smerte kan også vække smertefulde følelser hos facilitatorerne, uanset hvor meget helbredelse de har opnået tidligere. Vi glemmer, at når vores sår på sjælen heler, efterlader de ar, som kan klø og gøre ondt.

Vores egne sår på sjælen kan vise sig under samtalegrupperne på forskellige måder:

  • En deltager kan minde os om nogen, der har såret os tidligere.
  • En persons historie kan udløse et traumatisk flashback.
  • En deltager kan have opnået en helbredelse, som vi selv stadig venter på.

Når vores ar gør ondt, kan vi blive meget selvkritiske. Du tænker måske: “Jeg har allerede givet min smerte til Jesus, så hvorfor har jeg stadig ondt? Hvordan kan jeg fortælle andre, at bibelsk sjælesorg virker, når jeg stadig lider?” Denne afvisning af vores egen smerte kan forstærke skamfølelsen og gøre det svært at føle forbindelse til deltagerne i vores grupper, vores fællesskab og endda Gud.

To grunde til at tage sig af sig selv:

  1. Hvis du ikke tager dig af dine egne sjælesår, vil de dukke op, når du forsøger at facilitere. At tage sig af dit eget velbefindende er en del af dit kald.
  2. Gud bekymrer sig lige så meget om dine deltageres sjælesår som om dine. Når han beder kirken om at “trøste mit folk” (Esajas’ Bog kapitel 40, vers1), inkluderer han også dig.

Hvordan kan du vide, hvornår dine følelser har brug for omsorg?

Psykologer taler om at lytte med vores “tredje øre”, et råd som også gælder for facilitatorer. Når du faciliterer, skal du:

  • Lytte til, hvad der bliver sagt i gruppen med det ene øre.
  • Lytte til de underliggende følelser i ordene med det andet øre (f.eks. selvhad, vrede, håbløshed).
  • Med dit “tredje øre” lytte til den stille stemme i dit eget hjerte. At være opmærksom på dine egne følelser uden at bebrejde dig selv kan hjælpe dig med at håndtere den smerte, du måtte opleve, mere effektivt.

Tegn på, at du selv har brug for opmærksomhed

  • Mærkbar selvkritik, skam eller vrede mod dig selv.
  • Vedvarende selvtvivl.
  • Påtrængende minder.
  • Et presserende behov for at “redde” andre fra lidelse.
  • Overbelastning af egne forpligtelser.
  • At være følelsesmæssigt distanceret eller belærende.

Hvis du genkender nogle af disse tegn, så husk: Du er menneskelig, ligesom os alle. Der er praktiske tiltag, du kan tage for at pleje dig selv, som de fire enkle øvelser her.

(Oversat og bearbejdet af Synne Garff, Center for tro, tab og traumer)