Dokumentarserien på DR om præster i krig sætter fokus på moralsk skade. En tidligere sprogofficer og teolog beskriver skammen over at deltage i en krig, hvor han ikke kan leve op til sine løfter over for lokalbefolkningen. Han er vidne til hændelser, der forråder hans etisk-moralske værdier, og det er med til at gøre ham syg. Det var således ikke kun de frygtbaserede oplevelser, der førte til ptsd, som var ødelæggende. Ødelæggende var også, at han kom helt ud af kurs i forhold til sit moralske kompas. Først da han stødte på begrebet moralsk skade, var der pludselig noget afgørende, han forstod omkring sin lidelse. Det hjalp ham.
Jeg har efterhånden mødt en del mennesker, som får nye indsigter og erkendelser, når de bliver klogere på moralsk skade. Det er nærmest en aha-oplevelse. De forstår pludselig, hvorfor de har det så elendigt. Oplysning og forståelse ændrer selvfølgelig ikke alt, men det hjælper faktisk og kan ofte være det første skridt i en ny og bedre retning.
Moralsk skade var også temaet på en konference hos Nordic Defence Cooperation (NORDEFCO), arrangeret af Veterancentret. Her mødtes NGO’er, eksperter og partnere, der arbejder med veteraner i de nordiske og baltiske lande. Forsvarsministeren åbnede konferencen, hvilket var et signal om, at emnet bliver taget alvorligt. Der blev præsenteret foreløbige forskningsresultater, som peger på, at danske veteraner også rammes af moralsk skade. Det flugter med mine erfaringer i forbindelse med min research til bogen Den indre krig. Om moralsk skade i arbejdslivet.
Hvad stiller man op, når først skaden er sket? Dansk forskning er endnu ikke nået til anbefalinger, men international forskning er langt, og den danner grundlag for en del af det arbejde, vi udfolder i Center for Tro, Tab og Traumer (CTTT). Jeg holdt oplæg om ’the religious dimension’, hvor jeg gav indblik i, hvordan de bibelske fortællinger kan åbne for samtalen om alt det, der er så ødelæggende for mennesker, som rammes af moralsk skade. Er moralsk skade dybest set et religiøst spørgsmål? Psykiateren Jonathan Shay, der opfandt begrebet tilbage i 1994, forklarer i et interview: ”Min fornemmelse er, at dette er et fundamentalt religiøst spørgsmål. Det er muligt at pakke det ind som et mentalt helbredsproblem, men jeg tror, vi taber på det. Selv folk, der har fået god sekulær behandling for deres traumer, føler stadig et behov for den religiøse dimension af det. Jeg tror ikke, at vi som samfund tilbyder det.” Det kan man naturligvis forholde sig forskelligt til. Man kan være enig, man kan være uenig. Man kan være religiøs eller areligiøs.
Lad mig lige kort ridse op: Moralsk skade er en lidelse, der kan være livslang. Den opstår når ens etisk-moralske værdier forrådes af andre eller af en selv. Det handler om samvittigheden. Om hvad der er rigtigt og forkert, om det gode og det onde. Lidelsen er forankret i samvittigheden, som kæmper for at finde mening i de ødelæggende oplevelser, der udfordrer ens identitet, moralske koder og evne til at stole på andre eller sig selv. Skaden kan skyldes noget, man gjorde, noget, man var vidne til (noget, man ikke kunne eller ville forhindre) eller noget, der blev gjort mod en. Skaden resulterer i følelser som skam, skyld, forargelse, sorg og tilbagetrækning fra nære eller betydningsfulde relationer. Lidelsen er en identitetskrise, der kan have både psykologiske og fysiske konsekvenser, der minder om ptsd.
Det var opløftende at opleve den store imødekommenhed i forhold til den religiøse dimension hos Veterancenteret og mange af de nordiske og baltiske samarbejdspartnere. At hjælpe veteraner, der lider under skam og skyld, kræver nemlig mange forskellige indsatser og mere samarbejde mellem psykiatere, psykologer, veterankoordinatorer, (værns)præster og mange andre aktører. Networking er altså centralt.
I CTTT har vi fra begyndelsen arbejdet med moralsk skade. Vores samarbejdspartner, Trauma Healing Institute, har i mange år haft fokus på moralsk skade. I den deltagerhåndbog og det undervisningsmateriale som er udgivet på dansk, har vi cases ikke kun fra Forsvaret, men også fra sundhedsvæsenet. For moralsk skade rammer ikke kun soldater. I forbindelse med research til Den indre krig talte jeg med mere end 100 ansatte i Forsvaret, Sundhedsvæsenet, NGO’er, folkekirken og erhvervslivet og her erfarede jeg, at moralsk skade er et omfattende problem.
I CTTT oplyser vi om moralsk skade og drøfter erfaringer, som har udfordret deltagernes værdisæt så voldsomt, at skammen og skylden bliver næsten ubærlig. Vi inddrager nogle af Bibelens fortællinger, der holdes op som et spejl. I Bibelen nævnes moralsk skade ikke eksplicit, men begrebet og reaktionen beskrives. Judas forrådte Jesus, fortrød bitterligt og tog sit eget liv. Andre figurer er mere opbyggelige. Peter svigtede Jesus tre gange og græmmedes, men Gud gav ham alligevel nøglemagten. Apostlen Paulus forfulgte de kristne, men Gud udvalgte ham til at blive den største formidler af evangeliet. I kristendommen har ethvert menneske værdi. Uanset hvad det har på samvittigheden. Her træder tilgivelse og forsoning frem, og hele kristendommens grundfortælling bliver relevant og kan være forløsende.
Bibelsk sjælesorg stiller sig ved siden af behandling. Det er omsorg for sjælen, hvor vi skaber et rum for at tale om samvittigheden, afmagten og alle de følelser og tanker, der knytter sig til moralsk skade. Metoden bibelsk sjælesorg skaber fællesskab, fornyet perspektiv og livsmod. Bibelsk sjælesorg kan ikke stå alene, men vil for mange være en mulighed, der kan gribes i en tid, hvor moralsk skade er kommet på dagsordenen.
